in

Citroën C3 mest solgt i oktober

191.995 nye personbiler er der kommet ud på de danske veje siden 1. januar.  

Det er tre pct. Flere end sidste år, hvor antallet af nyregistrerede var 186.649 personbiler i samme periode. Markedet er således både ganske højt, men samtidig stabilt.

Salget i oktober lød på 18.371 personbiler, hvilket er en flot stigning på ca. ti pct. i forhold til oktober sidste år, hvor der blev solgt 16.669 personbiler. 

Mest solgt var Citroen C3 med 630 styks, på andenpladsen kom Peugeot 208 med 620 biler, og på tredjepladsen Nissan Qashqai med 572 nye biler. 

Det øgede fokus på klima og miljø kan have smittet af på danskernes valg af personbiler, for i oktober blev der solgt 328 elbiler, hvilket er næsten dobbelt så mange som sidste år, hvor 170 nye elbiler fik nummerplader på. 

 Med det øgede fokus på klima- og miljø er der ingen grund til at tro, at denne tendens ændrer sig – derfor forventer vi også at se grønne tal på bundlinjen, når året er omme,” siger direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen. 

Også salget af plug-in hybridbiler (opladningshybrider) viser en pæn stigning sammenlignet med sidste år. 421 plug-in hybrider blev indregistreret i oktober måned mod 151 sidste år.

Med blot to måneder tilbage af 2019, er der blevet solgt 8.285 almindelige hybridbiler, hvor der i samme periode 2018 blev solgt 7.466 af slagsen, altså en stigning på 11 pct. 

Den samlede andel af leasede biler (privat- og erhvervsleasing) når i oktober op på 47 pct. Privatleasing udgør 15 pct. af det samlede personbilsalg, hvor erhvervsleasing udgør 32 pct. Fordelingen mellem privat- og erhvervsleasing er hhv. 32 og 68 pct.

Det mest populære mærke i oktober var Volkswagen der har solgt 2.537 biler. Andenpladsen går til Toyota der har solgt 1.592 biler – og på tredjepladsen ligger Peugeot med 1.572 styks.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Første TCR-team er bekræftet

Fisker afslører ny elektrisk SUV