in

BMW X5 og X6 med 625 heste

BMW X5 og X6, der blev lanceret i sin seneste generation sidste år og tidligt i år, kommer nu i Competition-udgaver. 

Begge modeller har premiere på Los Angeles Auto Show i november og lanceres i Danmark i april næste år. 

“Modellerne fås både med og uden Competition-pakke (ligesom M5), red.), men vi markedsfører kun Competition-udgaverne i Norden,” fortæller BMWs pressechef, Mette Lolholm. 

Kraftværket i modellerne er den velkendte 4,4 liters V8-motor med M TwinPower Turbo-teknologi. Den yder 625 hestekræfter og har et maksimalt drejningsmoment på 750 Nm. Begge modeller sprinter fra 0-100 km/t på bare 3,8 sekunder.  

Den ottetrins M Steptronic automatgearkasse med DriveLogic kan opsættes individuelt og M xDrive firehjulstrækket er specielt udviklet til at bringe de mange kræfter ned i asfalten samt optimere vejgrebet på løst underlag og i alle vejrsituationer. 

Standardudstyret omfatter blandt andet BMW Head-Up Display med M-specifikke informationer, M multifunktionssæder, BMW Individual læderindtræk, BMW Live Cockpit Professional med navigation samt Parking Assistant. 

Der er endnu ikke danske priser.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Ny MINI Cooper bliver mindre

Den blev Årets Brugtbil 2019