in

BMW satser på dansk racertalent

Mikkel Jensen vil også i 2018 være blandt BMW Motorsports juniorkørere. 

Det fortalte motorsportsdirektør Jens Marquardt ved den årlige sæsonafslutning i München. 

Danskeren fortsætter i juniorprogrammet sammen med de to tyskere kørere, Dennis Marschall og Nico Menzel, samt hollænderen Beitske Visser. 

“Jeg er glad for at fortsætte i BMWs juniorprogram, men jeg ved endnu ikke hvilken bil og serie, jeg skal køre i,” fortæller Mikkel Jensen til vildmbiler.dk fra München. 

Jens Marquardt oplyser dog, at de tre talenter skal konkurrere i BMW M6 GT3 og M4 GT4, samt at det også er planlagt, at de skal teste i fabrikkens M4 DTM og den ny M8 GTE.

Mikkel Jensen har i år kørt i Blancpain Endurance-serien i en ældre version af M6 GT3, men der opdateret til næste sæson, så den forhåbentlig bliver konkurrencedygtig. BMW M4 GT4 er helt ny og netop præsenteret. 

Fitness og mental træning er også et meget vigtigt element i juniorernes træning. 

“Promotion af talentfulde juniorer er en tradition for BMW og kan føres 40 år tilbage,” fortæller Jens Marquardt. “Derfor er jeg stolt over, at juniorerne, Joel Eriksson og Jesse Krohn, i år bliver tilknyttet vores fabriks-program. Den udvikling skal fortsætte med de tre nye juniorkørere.” 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

VW up! bliver Danmarks billigste GTI

Her er kongen af Nordschleife