in

BMW M2 CS til de hurtige

Det er endnu uvist, hvor mange der kommer til Danmark, så hvis du vil have hænderne på rattet i den ny Misano-blå BMW M2 CS, så er det nu, du skal slå vejen forbi din lokale forhandler. 

Den ny BMW M2 CS, der en peppet udgave af M2 Competition, som blev lanceret sidste år, har alle de sportslige egenskaber, der kræves på en racerbane, og som en sportsbil til hverdagsbrug.  

Bagagerummet er nemlig på 390 liter og har plads til både hjelm, kørehandsker og kufferterne til weekendturen. 

Under motorhjelmen ligger der en 3-liters M TwinTurbo-rækkesekser med 450 hestekræfter – 40 flere end i M2 Competition.  

Kræfterne leveres til baghjulene, der med Michelin Pilot Sport Cup 2-dæk sørger for et solidt fodfæste.  

Modellen har, for første gang i en CS-model, sekstrins manuel gearkasse, mens der kan tilvælges en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse (M DCT). Med M DCT-gearkassen accelerer den fra 0-100 km/t på fire sekunder rent (manuelt gear 4,2 sekunder). Tophastigheden er 280 km/t.  

Lyden fra den potente maskine sendes ud gennem et specielt udstødningssystem med fire udstødningsrør i rustfri stål. 

Den adaptive M-undervogn – som tidligere var forbeholdt større BMW M-modeller – er standard på den nye M2 CS.  

Det samme er M sportsbremser med 400 mm skiver foran og 380 mm skiver bagpå. Hvis ønsket kan BMW M2 CS også leveres med keramiske bremser og aktivt M differentiale på bagakslen.  

For første gang produceres som frontklappen også taget på M2 CS i kulfiber, hvilket bidrager til en lavere vægt. Fælgene holder også vægten nede med 9×19” fælge foran, som kun vejer ni kilo, mens 10×19” fælge bagpå vejer lige knap ti kilo. 

Interiøret i den nye BMW M2 CS præges af kulfiberdetaljer, overflader i alcantara og ikke mindst nogen helt specielle sportssæder i læder og alcantara.  

Hele midterkonsollen er lavet af kulfiber, hvilket reducerer vægten yderligere med 50 procent sammenlignet med en standardmodel.  

Den nye BMW M2 CS har alle de sportslige egenskaber, der kræves på en racerbane, men det er også en sportsbil til hverdagsbrug. Bagagerummet er på 390 liter og har plads til både hjelm, kørehandsker og kufferterne til weekendturen. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

KIA dropper Optima i Europa

Her er vinderne af “Det Gyldne Rat”