in

BMW giver luksus en ny dimension

0

Lad blikket dvæle lidt ved dette billede.

Der er interiøret i den BMW 7-serie.

Mere plads end nogensinde, masser af teknologi og luksus ud over alle grænser.

Her dækker begrebet business-klasse ikke. Vi er på første klasse.

BMW 7-serie får premiere på biludstillingen i Frankfurt i september som 2016-model.

Først i 740i og 750i varianter med kort og lang akselafstand..

Det er sjette generation af luksus ikonet.

og det er kongeklasse.

Kernen i ministerbilen er en ny modeulopbygget platform, der fremadrettet skal bruges til de fleste nye BMWer.

Platformen er bygget op i en blanding af højstyrkesstål og kulfiber-forstærket plast.

Det giver højere karrosseristivhed og letter totalvægten med 85 kg.

Mere dynamiske køreegenskaber og en bedre brændstoføkonomi er gevinsten.

Det ydre design fortæller klart og tydeligt, at her kommer en BMW.

Den 740i er udstyret med en 3-liters 6-cylindret motor med turbo og direkte indsprøjtning. Effekten er 320 hestekræfter. Gearkassen er automatisk og med otte trin. Sammen bringer motor og transmission bilen fra 0-100 km/t. på 5,4 sekunder.

750i er med en 4,4 liter V8 fra den udgående model. Den har dobbelt turbo og en ydelse på 445 heste. Den sprinter fra stående til 100 på 4,3 sek. God hjulpet på vej af xDrive firehjulstrækket.

740 kommer senere som en xDrive med samme plug-in-hybrid som 2016 X5 xDrive40e. Drivlinjen består af en 2-liter 4-cylindret turbomotor parret med en elmotor integreret med bilens automatgearkasse.

Ydelsen er total 308 heste og på fuldt opladede batterier, vil den være i stand til at køre 37 km med maks 75 km/t. i timen.

Det vil sige bykørsel.

Den ny 7-serie er udstyret med et væld af elektroniske features, bl.a. multi justerbar luftaffejdret undervogn.

Systemet, der styres med et enkelt greb, omfatter justerbare dæmpere, hastighedsafhængigt styretøj, og aktiv niveau-stabilisering ved svingkørsel.

Indvendigt vrimler det også med nyskabelser, bl.a. et nyt head-up display, der er væsentligt større end i den “gamle” model.

Det giver et væld af informationer, der gør bilen utrolig sikker.

Til direktøren eller ministeren, der sidder på bagsædet, er der trådløs opkobling til mobile enheder, et tablet-baseret system og sæder med fodskammel og massage.

7-serien er også med nyt avanceret fjernbetjent parkeringssystem.

Det muliggør at manøvre bilen ind eller ud af parkeringspladser eller garager, uden at nogen sidder bag rattet. Med fjernbetjening i hånden kan du parkere bilen både parallelt og i skrå bokse.

Det er mere end utroligt, hvad bilfabrikanterne formår at putte ind i en bil af elektronik.

Men tak for det, for det gør bilerne langt mere sikre og komfortable end bare for nogle år siden.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

0

Ford klar til Le Mans med ny fræk GT

Kristian Poulsen til VMB: “Vi kører”