Revolutionerende dæk-teknologi gør det muligt at køre videre efter en punktering.
Det er Bridgestone, der har udviklet et nyt DriveGuard-dæk, der gør det muligt at fortsætte kørslen op til 80 km med 80 km i timen, selv om dækket har tabt pusten.
Og vildmbiler.dk har fået oplyst hos Bridgestone, at prisen på den ny dæk-type bare er 10 pct. højere end på et tilsvarende “almindeligt” dæk.
Det er dog kun personbiler med dæktryksovervågningssystemet TPMS, uanset mærke og model, der kan monteres med de ny dæk.
TPMS har været lovpligtigt på alle nye biler siden 2014, og i 2016 var 32 millioner biler udstyret med systemet.
”Normalt er det varmeudvikling, der får et dæk til at nedbrydes. Hvis man punkterer, vil dækket falde sammen og varmeudviklingen være massiv. Den nyudviklede gummi i Bridgestone DriveGuard er mere modstandsdygtig over for høje temperaturer. Det betyder, at dækket kan udføres med tyndere dæksider end normalt, og det giver mindre støj og bedre komfort”, fortæller Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark.
Fakta om DriveGuard teknologien:
Mobilitet ved lavt dæktryk
Optimeret og forstærket dækside, der kan bære køretøjets vægt ved pludseligt tab af dæktryk. Bilisten bevarer kontrol over bilen, og turen kan fortsætte sikkert i indtil 80 km ved op til 80 km/t
Avancerede polyester-karkassetråde, som er modstandsdygtige over for varme, forbedrer dækkets holdbarhed
Nano Pro-Tech, en gummiblanding der reducerer intern friktion mellem kulstof-molekylerne, mindsker varmeopbygning i dæksiden
Hightech kølefinne-design leder ekstra varme væk fra dækket. Det beskytter dækket og forbedrer dets holdbarhed og sikkerhed
Vådvejskontrol
Mange sipes og optimeret fordeling af riller i den centrale del af mønsteret forhindrer akvaplaning
Forbundne skulderblokke giver en optimeret fordeling af kontaktfladetryk og giver fremragende sving-egenskaber
Compound med silica-indhold og nano pro-tech teknologi reducerer bremselængden
Komfort
Ny karkassestruktur absorberer vejens ujævnheder
Gummiindlæg i dæksiden er optimalt dimensioneret
Lavere vægt
Komforten er på samme niveau som konventionelle dæk
DriveGuard leveres i 19 sommerdimensioner og 11 vinterdimensioner – fra 195/65 R15 op til 245/40 R18.
GIPHY App Key not set. Please check settings