Christina Nielsen og hendes italienske holdkammerat Alessandro Balzan sluttede i nat dansk tid på tredjepladsen i GTD-klassen i Weathertech Championship på Road America i USA. Det er sæsonens femte podieplacering og betyder at de to udbyggede deres føring i mesterskabet.
“Det her var resultatet af en kæmpe teamindsats” fortalte Christina Nielsen efter løbet. “Vi havde ikke en bil i dag, der var god nok til top tre, men med god strategi og perfekte pitstops holdt vi os hele tiden med i toppen. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle spare så meget benzin som overhovedet muligt i mit stint, så det gjorde det helt umuligt, at følge konkurrenterne. Men som altid, havde teamet en klar strategi og i sidste ende betød det, at vi var med helt fremme og Balzan kunne udnytte restarten og tumulten der, til at passere to konkurrenter. Vi havde slet ikke forventet en podieplacering, så lige nu er jeg bare super glad og stolt over at være en del af så stærkt et team”.
Corvette vandt igen i GTLM, men det var desværre ikke Magnussen og Garcia. De blev nummer seks.
“Vi kom godt fra start, og Antonio kørte et stærkt stint. Men bilen føltes aldrig helt optimal, og vi måtte indse, at vi ikke havde farten til at vinde løbet,” fortæller Jan Magnussen..
…
Nicklas Nielsen kiksede starten i tredje løb i ADAC Formel 4 på Nürburgring og sluttede på en skuffende 17.-plads. Han fører dog stadig rookie-mesterskabet.
..
SIDSTE: Danmarks store racertalent, Audi Academy-driver, Nicklas Nielsen, sluttede på trediepladsen i søndagens anden afdeling i ADAC Formel Formel 4 på Nürburgring.
Og med andenpladsen i rookie-klassen udbyggede han sin føring blandt førsteårs-deltagerne.
Om 14 dage skal Nicklas på testarbejde for Audi Sport på Lausitzring i Tyskland. Her skal han køre Audi R8 LMS GT3 i tre dage.
….
Med sammenlagt 39 år er de det yngste par i hele feltet.
Men det tænker danske Nicolai Sylvest (19) og schwitzeren Nikolaj Rogivue (20) ikke så meget på, de giver bare deres Zakspeed Mercedes-AMG GT3 AMG max gas, når de dyster med de store navne i tyske ADAC GT Masters.
I dagens først løb på Nürburgring sluttede de efter imponerende kørsel på tredjepladsen og de skulle derfor for første gang på sejrspodiet.
Tredjepladsen betød samtidig, at de vandt Junior Trophy-klassen for amatører under 25 år.
På trods af, at Sylvest kun har kørt fem afdelingen i GT Masters ligger han på en samlet sjetteplads i klassen for juniorkørere.
I morgen køres andet løb i serien på Nürburgring.
I lørdagens kvalifikation 1 sluttede Sylvest på førstepladsen i juniorklassen, mens Nikolaj Møller Madsen blev nummer 20.
….
Niklas Nielsen startede to’er og sluttede som nummer fire i Formel 4-afdelingen på Nürburgring. Med den placering blev han bedste rookie, og holder dermed fast i toplaceringen i klassen for første års deltagere i den internationale formel-klasse.
…
Jan Magnussen og Antonio Garcia starter som nummer seks i deres Corvette C7.R i Weathertech Championship på Road America i USA. Hurtigste i GTLM var endnu en gang Ford GT, mens Porsche overraskende blev nummer to i tidtagningen.
Christina Nielsen starter femmer i Ferrari 488 GT3 i GTD-klassen.
GIPHY App Key not set. Please check settings