in

Rally-talent tæt på udelukkelse 

Talentfulde Jacob Madsen og Line Lykke Jensen fik en dramatisk start på ADAC Opel Rallye Cup, der blev afviklet i Saarland Pfalz i Sydtyskland i weekenden. 

Allerede på den første hastighedsprøve gjorde den sekventielle racergearkasse i deres Opel Adam knuder.

Og de måtte skifte den i servicepausen.

Mekanikerne arbejdede på højtryk og efter 44 minutter og 50 sekunders hårdt arbejde kunne Linne Lykke Jensen checke holdet ind på den efterfølgende tidskontrol.

Kun ti sekunder inden de ville være blevet udelukket. 

Gearkassen var netop kommet hjem fra Tyskland efter renovering, så det er lidt af et mysterium, hvad der var årsag til problemerne.

Det danske hold knækkede desuden en drivaksel på næstsidste hastighedsprøve og måtte køre de to sidste prøver og hele vejen til mål med kun én, hvilket gav dem et tidstab på næsten halvandet minut.

Men trods de mange problemer formåede Jacob Madsen og Line Lykke Jensen at køre en andenplads hjem.

”Under de betingelser kan man kun være meget glad for en andenplads. Vi var heldigvis så langt foran nummer tre, at vi kunne tåle at tabe flere minutter,” fortæller Jacob Madsen. 

Næste afdeling af ADAC Opel Rallye Cup er Rallye Vogelsberg den 17.-18. april, der afvikles nord for Frankfurt.

Billedet: 

Sejrspodiet i første afdeling af ADAC Opel Rallye Cup:

Line Lykke Jensen og Jacob Madsen (tv) på andenpladsen, i midten vinderne, Jennifer Thielen og Julius Tannert fra Luxembourg og Tyskland, og det finske debutanthold Samuli Vuorisalo og Pekka Hellsten, der sluttede på tredjepladsen.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Heftig historisk Ford Escort

Første Audi-test for Møller Madsen