Der er rift om det 18-årige racertalent, Nicklas Nielsen.
Han har et stort program foran sig hos Audi Sport, og nu kommer der også til at stå ADAC Formel 4 på løbskalenderen.
Nicklas Nielsen har skrevet kontrakt med det østrigske team, Neuhauser Racing, i den internationale serie, hvor der køres med vingebiler.
Aftalen er lavet med accept fra Audi Sport, der hellere end gerne ser deres ny academy-driver køre så mange løb som muligt.
Kontrakten med Neuhauser Racing, der tidligere har haft Formel 3-talentet, Mikkel Jensen, på holdet, blev forhandlet på plads efter at Nicklas Nielsen havde kørt overbevisende i en test på Zandvoort i Holland.
Her satte han ikke et hjul forkert, og kørte de hurtigste tider.
“Formel-racing har altid stået på min ønskeliste, og selv om Audi Sport og GT-racing nu er min førsteprioritet, glæder jeg til at komme ud og køre med fritliggende hjul,” siger Nicklas Nielsen til vildmbiler.dk.
Mens denne artikel blev skrevet, testede danskeren sammen med 37 andre kørere, bl.a. Michael Schumachers 17-årige søn, Nick, på Oschersleben, i og de to første træningspas var Nicklas Nielsen andenhurtigst.
I dagens to sidste træningpas var Nicklas begge i top-4.
Det første løb i ADAC Formel 4 køres om ti dage på Oschersleben.
Formel 4 er Europas største og stærkeste junior-racing-klasse. Det var her den firedobbelte verdensmester i Formel 1, Sebastian Vettel, startede sin karriere.
GIPHY App Key not set. Please check settings