in

Mikkel Jensen får DTM-test med Kevin

Kevin Magnussen får dansk selskab i Mercedes’ DTM-test på Circuito de Jerez i Spanien torsdag den 3. december.

Det er Formel 3-talentet Mikkel Jensen, der efter en godkendt simulatortest har fået chancen for at vise sig frem i fabrikkens C63 DTM-racer.

Udover de to danskere er fem andre talenter inviteret til Jerez.

“Det er en kæmpe chance, og jeg glæder mig helt vildt til at prøve kræfter med en af motorsportens helt store serier,” lyder det fra Mikkel Jensen. 

Mikkel Jensen, der er støttet af Mercedes i Formel 3 med en motoraftale, ser DTM-testen som et skridt mod noget større.

“Mit fokus er stadig på Formel 3, når det gælder 2016. Men motorsporten er en benhård branche, og man ved aldrig, hvad fremtiden bringer af muligheder,” siger han. 

Raffaele Marciello, Maro Engel, Formel 3-køreren Marvin Kirchhöfer, Formel Renault 3,5-køreren, indiske Jazeman Jaafari, Sebastian Asch og Luca Ludwig er de andre deltagere.

De to sidstnævnte har fået testen som belønning for deres sejr i ADAC GT Masters series.

Ex DTM-kører Marco Engel kommer til Jerez med en frisk sejr i FIA GT World Cup race i Macau, hvor han kørte en Mercedes SLS AMG GT3.

Raffaelle Marciello har kørt årets GP2-serie, og sluttede sæsonen med en andenplads i Bahrain.

Sammenlagt blev han nummer syv.

Italieneren har testet Formel 1 for Ferrari og Sauber flere gange, men er som Magnussen havnet i en karrieremæssig blindgyde.

Nu kan de prøve hinanden af i Jerez.

Om der bliver brug for en ny kører hos Mercedes i DTM afhænger af, hvor årets mester, Pascal Wehrlein, skal hen i næste sæson.

Rykker han i Formel 1, og det kan meget vel ske, så er der en plads hos Mercedes DTM at køre om.

Audi har deres DTM line-up på plads til 2016.

Der er genvalgt til de nuværende kørere.

Men alligevel giver man seks unge kørere en mulighed for at teste deres Audi RS 5 DTM.

BMW tester også seks unge talenter.

Hvordan deres hold bliver næste år, offentliggøres med stor sandsynlighed ved BMWs traditionelle sæsonfinale næste fredag i München

Og mon ikke der også her bliver tale om samme kørere som i år.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

0

Her er Audis ny Le Mans-racer 

Lille Seat med store muskler