in ,

Maserati har store drømme for fremtiden

Italien er i voldsom økonomisk krise!

Men hos bilproducenten Maserati blomstrer optimismen. De forventer til efteråret at afsløre den spritnye supersportsvogn MC20, der vil vise vejen til et nyt moderne modelprogram. 

En ambitiøse investeringsplan, der også omfatter en SUV, skal tredoble fabrikkens salg på tre år. 

MC20 skulle have været præsenteret i maj, men det satte en kendt virus en stopper for. 

MC20 bliver Maseratis første supersportsvogn siden den Ferrari Enzo-inspirede M12 blev lanceret for 16 år siden. 

Planerne om at lade MC20 blive en opladningshybrid er droppet. I stedet kommer den med forbrændingsmotor og senere i en ren eludgave. Fra næste år vil den også blive introduceret som cabriolet. 

Platformen, der bygges på, er meget ligt med den Alfa Romeo bruger til sportsvognen 4C, som også vil være inspirator på flere punkter. MC20 bliver bare længere, bredere, vildere og betydelig dyrere end 4C. 

Den centerplacerede motor bliver en turboladet V6, men hvor høj ydelsen bliver er ikke offentliggjort. Alfa har en V6-hybridmotor med omkring 600 heste og en V6 2,9 liter med 533 heste, der kan bruges i MC20, på hylden. 

Målet med MC20 er at kunne konkurrere med Aston Martin, Ferrari, McLaren og Honda NSX. 

MC20 kommer også til at lægge mekanik og elektronik til de ny opdaterede versioner af Ghibli, Quattroporte og den ny Levante-SUV. 

Også en lillebror til Levante og en fornyet udgave Gran Turismo, der udgik med sin fine 4,7 liter V8  sidste år er blandt nyhederne. 

 

Foto: Vedstående billede viser konceptbilen Maserati Alfieri, der blev præsenteret for seks år siden.  (Fabriksfoto)

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading…

0

Her er priserne på Audi A6 plug-in hybrid

CHGP forsøges afviklet i oktober.