in

De er i spil til stor sportshæder

2017 blev et nyt super-år for dansk motorsport. 

Vore mange racerkørere præsterede igen-igen og gjorde nationen stor ære. 

Det skal de nu hyldes for. Det sker ved Dansk Motorsport Award 2018 på Dockens i Nordhavn, hvor værterne er Peter Palshøj og Nicolas Kiesa. 

En komite har kikket kørernes resultater igennem og nomineret følgende i de forskellige kategorier: 

ÅRETS BANEKØRER: 

Kevin Magnussen
Kevin Magnussen kørte i 2017 sin tredje og hidtil bedste sæson i motorsportens kongeklasse; Formel 1.  

Jan Magnussen
Jan Magnussen beviste i 2017, at alder kun er et nummer ved at vinde det største mesterskab i amerikansk GT-racing.  

Christian Lundgaard
Normalt siger man det tager et års tid at skifte fra gokart til formelbiler. Det havde man åbenbart glemt at fortælle Christian Lundgaard, der i sin debutsæson vandt hele to Formel 4-mesterskaber.  

 
Michael Christensen
Porsche-fabrikskører Michael Christensen lkørte hele VM-sæsonen i WEC for Porsche, men fandt samtidig tid til også at vinde klassesejr i klassikere Daytona 24 Hours og runner-up i Petit Le Mans.  

ÅRETS RALLYTEAM: 

Lasse Murmann Sørensen/Mette Jensen
Efter at være startet i karting og fortsat i asfaltbanesporten begyndte Lasse Murmann Sørensen på sin rallykarriere, hvor han i sommeren 2016 fik sin debut i DM-rally i en MRC-bil.  

Jacob Madsen/Line Lykke Jensen
I 2017 indledte Jacob Madsen/Line Lykke Jensen sæsonen med dobbelt program i såvel Tyskland som Danmark, men et alvorligt uheld i Cimbern Rallye betød, at de måtte sidde over i to af årets otte afdelinger i den tyske ADAC Opel Rallye Cup. Selv om de vandt fem af de seks starter, de havde i løbsserien, sluttede de imidlertid på den utaknemmelige andenplads i mesterskabet. 

Marco Gersager/Jeannette Kvick
Selv om begge havde kørt rally i mange år, var Marco Gersager/Jeannette Kvick en forholdsvis ny konstellation i sporten. Med en Opel Corsa OPC var holdet så suveræn i klasse 3 for gruppe E-biler op til 1600 cm3-biler, at de til finalerunden kun behøvede få points for at sikre deres første fælles Danmarksmesterskab.  

Carsten Jensen/Michael Fasterholdt
Det fasttømrede par har flere Danmarksmesterskaber på deres CV, men 2017 skulle blive sæsonen, hvor de vandt deres første internationale titel i FIA Benelux Rally Trophy i ERT3-klassen. 

ÅRETS KARTINGKØRER:

Mads Rathke Thomsen
Mads startede i Formel Junior, men stødte hurtigt ind i Rotax systemet, hvor han også har høstet de største resultater, især da han rykkede op i DD2 klassen. Han er blandt de absolut mest vindende danske kørere i denne klasse, og det hele kulminerede i november måned ved Grand Finals i Portugal.

Malthe Jakobsen
Den unge Thybo slog i indeværende sæson sit navn fast som et af landets største kartingtalenter, da han vandt DM for juniorer i overlegen stil, og sluttede på andenpladsen i Dansk Super Kart.
2017 var også året hvor Malthe fik sin internationale debut, der inkluderede finalekvalifikation og bedste dansker ved VM. Sæsonen sluttede med sidste afdeling af det tyske juniormesterskab, hvor det blev til en podieplacering.
 

Alexander Müller
Alexander Müller er atter i år at finde blandt de nominerede i kategorien Årets Kartingkører. Alexander vandt for fjerde gang Dansk Super Kart, denne gang i klassen OK, og var også med helt fremme i kampen om DM indtil mekanisk defekt indtraf.
 

Lasse Poulsen
Årets vinder af gearklassen i Dansk Super Kart (KZ2) er ikke nogen ubekendt i danske kartingkredse. Lasse Poulsen vandt første gang DSK i 2013, og fulgte op med et Danmarksmesterskab året efter. Fynboen har således præget kategorien i fem år, også inernationalt,  

ÅRETS TALENT:

Frederik Vesti
Blot 15 år gammel kørte Frederik Vesti sin første internationale sæson i bil, og det tilmed i det skrappe tyske Formel 4-mesterskab. Frederik fik chancen for hollandske Van Amersfoort, og greb den med begge hænder. En sejr og tre podiepladser blev det til undervejs til en samlet syvendeplads.  

Mikkel O. Pedersen
Porsche Super Cup er en fuldt professionel løbsserie, og normalt levnes kørere fra små privatteams ingen chancer. Ikke desto mindre lykkedes det Mikkel O. Pedersen gang på gang at imponere stort i 2017. 

FAIR-PLAY: 

Team Flexlease
Ved DTC-løbet på Ring Djursland udlånte Team Flexlease i pausen mellem andet og tredje heat deres reservegearkasse til Michelle Gattings team, da hendes var gået i stykker i det andet heat, så hun ikke kunne fortsætte.
Michelles mekanikere fik den skiftet i pitten i den halve times pause, der var mellem løbene, og hun kunne komme til start i finalen. 

Awareness Racing
Awareness Racing arbejder sammen med Julemærkefonden omkring deres fremragende arbejde med udsatte børn og unge.
Teamet støtter bl.a. med oplevelses-gaver hvor børnene selv er ude og køre gokart, eller får high-speed ture i en racerbil på Padborg Park, og ønsker gennem race og events at skabe yderligere opmærksomhed om denne gode sag.
Bag teamet står Peter Klingenberg, der dermed udviser stor fairplay overfor børn med særlige behov. 

ÅRETS EVENT:

Rally X i Nysum
Motorsport Nordjylland lagde mandskab og bane til da offroad-sportens svar på Formel 1, RX Nordic, i august lagde vejen forbi Nysum.
På trods af mildest talt vanskelige vejrforhold lykkedes det til UG med kryds og slange. 

ÅRETS PROFIL: 

Christian Lundgaard
Christian er et produkt af den danske kartingskole, og har med sin fantastiske debutsæson i Formel 4 sat dansk talentudvikling på europakortet.

Allan Jørgensen/Formula Racing
Team Formula Racing har de senere år udvikle sig til en magtfaktor i international GT-racing. Manden bag er teamchef Allan Jørgensen, der knytter trådene sammen og koordinerer teamets mange indsatser. I tilgift har Formula Racing ydet støtte til dansk karting, samt en række af dansk bilsports største talenter som Mikkel Jensen, Mikkel Mac og senest Nicklas Nielsen. Også her er Allan manden der får det til at ske. 

 Hvad syntes du om de nominerede, og hvem syntes du skal vinde titlen i de forskellige kategorier?

Og vil du stemme, kan du gøre det her: https://bonnier.typeform.com/to/zCM7ln

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

MINI med mere for pengene

Dansk racerkører sætter ny verdensrekord