in

Dansk kører med til at skrive historie

15-årige Frederik Vesti har været med til at skrive et kapitel i hollandske Van Amersfoort Racings historiebog. 

I finalen i ADAC Formel 4 på Sachenring sidste weekend gjorde han sammen med teamkammeraterne Filipe Drugovich og Artem Petrov rent podie, teamets første siden det startede i 1975. 

“Det var fantastisk at se, hvordan teamet reagerede efter triumfen, de var jublende glade,” fortæller 15-årige Frederik Vesti, der sluttede søndagens finale på tredjepladsen. 

Også teammanager, Jeroen de Jong, havde det store smil på efter den historiske triumf. 

“Det var imponerende at se mine drenge sætte konkurrenterne på plads,” sagde han med et stort smil på læben efter løbet. 

Frederik Vesti er kommet helt ned på jorden efter den flotte tredjeplads i det store stærke felt, og er langt inde i forberedelserne til weekendens finale i Formel 4-serien på Hockenheim. 

“Før løbet på Sachsenring arbejdede jeg intenst i teamets simulator for at blive bedre til at køre tidtagning, der er det altafgørende i en så tæt og jævnbyrdig serie, og det båret frugt,” fortæller Frederik Vesti. 

Der er også blevet tid til et besøg på et universitet i Amsterdam, hvor man på et motorsportsstudie har analyseret alle Frederiks tidtagningsdata. 

“Det var rigtigt spændende, og ved at sammenligne data med videoer syntes jeg, vi fik optimeret nogle detaljer,” tilføjer han. 

Det bliver der også brug for på Hockenheim i weekenden, hvor sæsonen gerne skal sluttes flot af. 

“Jeg har kørt tre testdage på banen, så jeg kender den rimelig godt, men jeg skal ramme tidtagningen perfekt for ikke at skulle starte ned i feltet, hvor der skal kæmpe ekstra hårdt for at komme frem,” siger Frederik Vesti. 

Der skal også point på kontoen, hvis han skal rykke længere frem i den samlede stilling. 

Frederik Vesti ligger før finalen på en samlet niendeplads med gode muligheder for at rykke et par pladser. 

I teammesterskabet ligger Van Amersfoort Racing nummer to uden mulighed for at vippe Prema Powerteam af pinden. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

KIA sætter pris på den ny Stonic

Har din bil også den forkerte farve