EU er klar til at stramme reglerne for spirituskørsel.
Allerede fra næste år ønsker Det Europæiske Transportsikkerhedsråd (ETSC) at indføre nul-tolerance. Ja, du læste rigtigt; 0,0 dut!
I dag har kun syv af Unionens 28 medlemslande en grænse på 0,2 procent eller derunder. Grænsen på 0,1 og 0,2 betragtes generelt i praksis som en nul-tolerance.
Storbritannien har den højeste grænse i Europa på 0,8 pct. alkohol i blodet. Dog undtaget Skotland, der som i Danmark har en grænse på 0,5.
Sverige har en af Europas laveste grænser for mængden af alkohol en bilist må have i blodet, 0,2 pct. Også Armenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Ukraine har nul-tolerance.
“70 år efter at den første rapport, der viste en forbindelse mellem alkoholpåvirkede bilister og dødsulykker, skal vi i dag ikke acceptere, at tusinder af familier ødelægges hvert år på grund af spirituskørsel,” siger Ellen Townsend, ETSC, til magasinet Automotive News.
I det kommende år ønsker ETSC at se konkrete planer fra medlemslandene om, hvordan de vil komme i mål med en nultolerance, og hvordan det gøres obligatorisk at have alkolås i lastbiler og busser.
GIPHY App Key not set. Please check settings