Vinteren er endegyldig slut, og det er på tide at få vinterdækkene af og sommerdækkene på.
“Vi er nu oppe på temperaturer, hvor det er en fordel at køre på sommerdæk,” siger Dækimportørforeningens formand Kenneth Saust.
Han peger på, at under varme forhold har vinterdæk længere bremselængde og dårligere svingegenskaber samt højere brændstofforbrug end sommerdæk.
“Kører man alligevel videre på vinterdækkene, er de slidt og måske ubrugelige, når næste vinter melder sig. Så der er mange gode grunde til at få sommerdæk på snart,” slår Kenneth Saust fast.
Han betoner også, at sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren stadig er den rette formel.
“Helårsdæk findes også, men de er et kompromis, der fungerer for nogle. De fleste vil have mest glæde af to sæt dæk. Man går jo heller ikke til fest i de samme sko, man lige har brugt til jogging,” siger Kenneth Saust.
Der er mange ting, man skal huske på, når dækkene skal skiftes. Derfor har dækimportørerne udarbejdet 10 gode råd, der kan hjælpe bilisterne.
- Vinterdækkene skal af nu. Kører du sommeren over på dem, er de slidt, når næste vinter melder sig. Un- der varme forhold har vinterdæk længere bremse- længde og dårligere svingegenskaber end sommer- dæk. Det betyder mere ustabil og usikker kørsel, både lige ud og i sving. Desuden har vinterdæk højere brændstofforbrug.
- Bed dit værksted tjekke, om dine sommerdæk har mønster nok. Dækimportørerne anbefaler lige som FDM og Rådet for Større Dæksikkerhed mindst 3 mil- limeter mønsterdybde. Ellers bliver kørsel i regnvejr for usikker.
3 . Hvis sommerdækkene er slidt ned til under tre millimeter mønster, så skift til et sæt kvalitetsdæk, der passer til lige præcis din bil.
- Husk, der er stor forskel på dæk til personbiler, vare- biler og SUV-biler. Rådfør dig med fagmanden, så du får de rette dæk hjem.
- Bed dit værksted om at rense og vaske de sommer- dæk og fælge, der skal på. Mudder og snavs på inder- siden af fælgen kan skabe ubalance i ellers korrekt afbalancerede hjul. Få også renset de dæk og fælge, der tages af.
- Husk at tjekke dæktryk ved første tankning. Der er en tabel i dørkarmen ved en af fordørene. Tjek som hovedregel dæktrykket ved hver anden tankning.
- Husk at få boltene efterspændt hos værkstedet efter 500 km.
- Nogle ejere af de stadig mere populære SUV-biler mener, at terrængående biler bør køre på vinterdæk hele året. Det er forkert. En SUV har sikrere køre- egenskaber på sommerveje, når den kører på som- merdæk.
- Køb altid sommerdæk fremstillet af en anerkendt dækproducent. De ufatteligt billige dæk er som regel også de ufatteligt ringe dæk.
- At have både et sæt vinterdæk og et sæt sommerdæk på fælge er den bedste løsning. Dit totale dækslid og dermed dækforbrug er det samme, uanset om du læg- ger det hele på ét sæt dæk eller fordeler det på to sæt dæk. Helårsdæk er et kompromis, fint for nogle, en halv løsning for de fleste. Husk, at de bedste dæk al- tid skal på bagakslen.
Noter:
Hvor mange kører på vinterdæk om sommeren?
At køre på vinterdæk om sommeren er at slide et godt dæk unødigt, så det er brugt op, når man får brug for dets egenskaber i november. Alligevel kører godt 400.000 personbilejere på vinterdæk sommeren over. Ved seneste sommertælling i juni 2016 kørte 82 procent af bilisterne på sommerdæk, mens 18 procent stadig havde vinterdæk på. Det er uændret fra året før.
Vinterdæk om sommeren – alle ulemper på én gang
Der er tre gode grunde til ikke at køre på vinterdæk om sommeren:
På våd vej har vinterdæk cirka 15 pct. længere bremselængde
På tør vej har vinterdæk cirka 10 pct. dårligere vejgreb i kurver.
Og på alle veje har vinterdæk cirka 15 pct. højere rullemodstand, hvad der er lig med højere brændstofforbrug.
Kilde: Auto Motor und Sport, nr. 6/2016.
GIPHY App Key not set. Please check settings