in

Bilmuseum skal sælges – samlet

Samsø Austin Museum skal sælges!

Rub og stub.

Ejeren, Stefan Wolffbrandt, og SKAT er nemlig ikke enige om, hvordan det skal beskattes.

Han siger hobby, de siger virksomhed.

Men SKAT vinder som altid, så Stefan Wolffbrandt kom personligt til at hæfte for museumsdriften og det endda flere år bagud.

Det krav havde selv den positivt tænkende Wolffbrandt ikke lyst til at kæmpe imod, så han betalte alt til SKAT, og han har nu besluttet at sælge hele museet.

Alle biler, alle udstillingseffekter, alle reservedele – over 3.000 effekter i alt, vil blive solgt på en onlineauktion.

Men KUN samlet.

Stefan Wolffbrandt købte sin første Austin som 18-årig og har siden opbygget samlingen til 50 biler, alle af mærket Austin – fra A30 til Sprite.

Også den udskældte Allegro, sjældne varevogne og ikke mindst en halv model 1800 fra succesfilmen ”Traffic” fra 1971 hører til samlingen.

Både Wolffbrandt og Finn Campen, auktionarius hos Campen Auktioner er spændte på, hvem der løber med samlingen.

De forventer, at den både appellerer til andre samlere, herunder ”manden der troede han havde alt”, og til virksomheder som eksempelvis forlystelsesparker, der mangler en ny komplet attraktion.

En ting er sikker: Køberen skal have godt med plads, fordi samlingen fylder ca. 1200 kvm som udstilling, men kan pakkes ned i 17 stk. 42 fods containere.

Se campenauktioner.dk #736 for mere information.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Audi-talent går efter nyt rookie-mesterskab

Sådan: Lavere pris og mere udstyr