Formel 1-verdenen har længe ventet på en update om Jules Bianchis tilstand, og nu kom der endelig en pressemeddelelse fra familien. Men der er ikke meget nyt. Jules Bianchi kæmper fortsat for sit liv på Mie General Medical Center i Yokkaichi.
” Selvom vi ikke har nogle nye informationer, vil vi gerne takke de mange mennesker fra hele verden som støtter Jules I hans kamp,” hedder det i en meddelelse fra Bianchi-familien.
Søndag er det fire uger siden ulykken, hvor Bianchis Marussia racer kørte ind i en redningstraktor på Suzuka-banen under Japan Grand Prix..
Den triste stemning er ikke forsvundet fra formel 1-verdenen, og alle håber på det bedste for den unge Marussia kører.
“Vi kommer med endnu en update når det er passende. Indtil da vil vi gerne takke alle der har Jules i deres tanker,” skriver familien.
Vildmedbiler.dk venter sammen med resten af formel 1-folket på forhåbentlig godt nyt om den alvorligste formel 1-ulykke i mere end 20 år.
Af Lise Nygaard i Austin
GIPHY App Key not set. Please check settings