Bedstemor And blevet til den smukkeste pige i klassen!
Nissan Micra lavede for 30 år siden lavede en revolution i den lille hatchback-klasse og startede et nyt kapitel for den japanske bilgigant, .
Nu er femte generation klar til at gå i produktion, og den er klædt på til også at levere noget fremadrettet.
Som lillebror til de storsælgende brødre, Qashqai og Juke, skal den nok blive taget godt imod.
B-klassen, hvor den ny Micra kommer til at gå, er det største og mest konkurrenceprægede i verden.
Men efter billederne at dømme, har Micra alle betingelser for at blive populær.
Den lange motorhjelm får den til at se større ud end den er, og de svungne karrosserilinjer giver et stærkt præg af dynamik.
Udvendig er Micra lavere, bredere og længere end forgængeren. Også akselafstanden er øget, og det betyder mere kabineplads.
Indendørs er der også blevet mere ro. Nissan har haft meget fokus på at nedbringe støjen fra drivline og hjul.
Udvendigt er der arbejdet intenst på at nedbringe Cw-værdien. 0,29 hedder den og ligger i toppen af klassen.
Motormæssigt satser Nissan på en 0.9-liter 3-cylindret turbo med 90 heste og en 1-liter 73 hestes sugemotor.
Den kan også fås med en 90 hestes 1,5 liter dieselmotor, men den kommer næppe på det danske marked, hvor færre og færre køber med dieselmotor.
Nissan Micra kan fås med et væld af dynamsik sikkerhedsudstyr, og for dem, der elsker musik, er også Bose-musiksystem med seks højtalere en mulighed.
Micra kan kombineres i hele 125 versioner, så det er med have godt tid, når du går ind til Nissan-forhandleren.
Bilen vil blive bygget på Renault-fabrikken i Flins i Frankrig, og den kommer til salg i Danmark til foråret.
GIPHY App Key not set. Please check settings