in

Young Guns jagter Magnussen

Tankerne om at årets største løb bare var otte dage væk, så ikke ud til at bekymrede Jan Magnussen, da han søndag middag gjorde klar til de første af tre DTC-løb på Ring Djursland.

Det følte jeg i hvert fald ikke sådan, da jeg sad og småsnakkede med ham ved en let frokost i Magnussen Racing Experience hospitality-telt.

“Lige har jeg fuld fokus på DTC, og først når det tredje løb er kørt i eftermiddag, trykker jeg Le Mans-knappen ind,” kom det ud af hans mund lige inden et stykke med fiskefillet skulle den anden vej. 

“Jeg kører til Le Mans lige efter DTC-finalen og i morgen er jeg klar til at deltage i alt det 24-timersløbet også omfatter, præsentation, møder, interviews, teambriefing og andre officielle forpligtelser.”

I international racing er Jan Magnussen en af de store stjerner, i DTC er han stjernen.

Den topprofessionelle Le Mans-vinder kan lidt mere end andre gode danske racerkørere, men han skal til at kigge sig godt i spejlene, mere end han tidligere har gjort, for fem unge talenter presser sig hårdt på.

Lasse Sørensen, den regerende DTC-mester Kasper H. Jensen, Frederik Schandorff, Mikkel C. Johansen og Michael Markussen har vist gode takter i de to tidligere løb i sæsonen, men i Juni-løbet på Ring Djursland gav de for alvor en forsmag på deres store talent.

I de første af de tre løb gav Kasper H. Jensen Magnussen kamp til stregen. De trak hurtigt fra konkurrenterne og fulgte ad til målstregen med få meters afstand.

Magnussen vandt, men Kasper H. Jensen satte hurtigste omgangstid.

Også i andet løb blev de overraskende mange tilskuere vidne til fornem racing. Mikkel C. Johansen og Lasse Sørensen, begge fra Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl, slap fri af feltet og hamrede afsted på målstregen som siamesiske tvillinger.

Johansen vandt over Sørensen og teamchef Super John Nielsen jublede.

På grund af reglen om omvendt startrækkefølge i andet løb, startede Magnussen som otter og som om han brugte hver eneste hestekraft lykkedes det kun at rykke en plads frem.

Frederik Schandorff blev treer efter Mikkel C. Johansen og Lasse Sørensen, Ronnie Bremer blev nummer fire, Michael Markussen fem og Kasper H. Jensen seks.

Og så til Grand Finale:

Lasse Sørensen tog starten fra pole og opbyggede et lille forspring med Bremer på andenpladsen, men så fik den regerende DTC-mester, Kasper H. Jensen, kæmpet sig forbi Bremer og satte et angreb på Lasse Sørensen ind.

Og igen blev publikum vidne til et sublimt race, hvor der kun var tre tiendedele mellem de to i mål.

Lasse Sørensen, der er lillebror til GT-verdensmesteren og Le Mans-køreren Marco, gentog med sejren på Ring Djursland bedriften i DTC-løbet ved Classic Race Aarhus, hvor han også vandt finalen.

Havde han ikke været ud for et grimt uheld i åbningsløbet på FDM Jyllandsringen, hvor han på grund af bremsesvigt rullede rundt med raceren, havde han sikkert været endnu tættere på Jan Magnussen, der ikke kommer til start i næste afdeling i DTC ved Copenhagen Historic Grand Prix.

Han skal et løb for Corvette i USA.

Men da hver kører skal smide tre heat væk inden finaleløbet på FDM Jyllandsringen, får det kun betydning, hvis han må udgå af andre heats inden.

I den samlede stilling forsvarede Jan Magnussen sin førsteplads, men forspringet er nu bare 18 point til Frederik Schandorff og 20 til Lasse Sørensen.

Stillingen i DTC efter tre løb:

  1. Jan Magnussen, 158 point.
  1. 2. Frederik Schandorff, 140 p.
  1. 3. Lasse Sørensen, 138 p.
  1. Mikkel C. Johansen, 133 p.
  1. 5. Kasper H. Jensen, 133 p.
  1. 6. Michael Markussen, 108 p.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Fiat 500 gadebil med monsterpower 

Familie-Skoda med fart i