in

VW trækker sig ud af rally-VM

Først forlod Audi LMP1 i WEC, og nu meddeler VW, at de trækker sig ud af World Rally Championship med udgangen af denne sæson.

I begge tilfælde på grund af “Dieselgate”.

Beslutningen betyder, at M-Sport (Ford), Hyundai, Citroën og Hyundai skal kæmpe om det prestigefyldte mesterskab.

VW’s farvel til rallysportens kongeklasse har også den konsekvens, at den regerende mester, Sebastien Orgier, Jari-Matti Latvala og Andreas Mikkelsen er ledige på markedet.

Keo Racing lukker deres Formel Renault-team ned, og biler samt udstyr er ved at blive solgt.

“Vi koncentrerer os i stedet for 100 pct. at få vores LMP3-projektet helt på skinner,” siger Teamejer Kim Olsen til vildmbiler.dk.

Keo Racing har endnu tre test tilbage i år, hvor interesserede kan købe sig til en test i den hurtigere prototype.

….

Mikkel O. Pedersen får i januar/februar leveret sin ny 2017 Porsche 911 GT3 Cup, som han i næste sæsonen vil køre i den tyske Carrera Cup og i udvalgte løb i Porsche Super Cup.

“Sådan ser det ud i øjeblikket, men jeg arbejder med nogle store sponsorer og går de hjem, bliver det måske en hel sæson i Super Cup,” fortæller Mikkel O. Pedersen til vildmbiler.dk.

….

Morten Dons rejser den 9.-10. november til England for at forhandle en ny kontrakt på plads med RLR Msport om en ny sæson i LMP3 i ELMS.

“Aftalen er i realiteten på plads, men de er lige nogle detaljer som bl.a. kørersammensætning, der lige skal snakkes igennem,” fortæller Morten Dons til vildmbiler.dk

Tom Kristensen og Stephan Winkelmann, der er chef for Audi Sport, har været en tur i Abu Dhabi for at åbne et nyt Audi Sport Center.
Ved samme lejlighed gav den danske Le Mans-legende nogle hot laps til VIP’erne i en GT3-racer på den nærliggende Formel 1-bane.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Kevin sætter sit navn på rap Renault

Mads Mikkelsen er ny skurk hos Ford