in

Vild GT3-debut for dansk talent

Optakten til sin debut i Italian GT3 Championship på Imola blev dramatisk for den fynske racerkører, Martin Vedel. 

Netop som han skulle køre på banen til den første træning i sin Lamborghini Huracán GT3-racer, blev han stoppet af en official, der fra dommertårnet havde fået besked om, at den danske debutant ikke havde underskrevet en såkaldt ansvarsfraskrivelse blanket. 

Så nul træning før det problem var bragt ud af verden.

En af Antonelli Motorsports medarbejdere satte straks det lange ben foran og fik hentet papirerne og bragt dem ned til Martin Vedel, der stadig sad i bilen iklædt alt det personlige racerudstyr og med i kuglepen i hånden ventede på at skrive sit navn på den stiplede linje.

Da godkendelsen til at køre ud på banen kom fra dommertårnet, var det meste af træningstiden gået, og Martin fik kun tre omgange på banen, han aldrig har været på før. 

Det danske racertalent er såkaldt sølvkører, men da han hverken har kørt GT3, et internationalt løb eller på Imola valgte løbsledelsen at placere Martin og hans italeinske medkører, Lorenzo Veglia i Pro-AM.

Det mesterskab fører Vedel og  Veglia efter to sejre, men bedømt ud fra de tider, de kørte, har man valgt at rykke dem op i Pro-klassen, hvor de ligger på en samlet tredjeplads efter de to første løb.

“Trods udfordringerne har det været en fantastisk weekend. At komme fra DST på Padborg Park, hvor topfarten er 190 km/t. på langsiden, og til Imola, hvor det hedder 280 km/t. er vildt,” fortæller Martin Vedel til Vildmedbiler.dk.

Den hurtigste Fynbo kørte i første heat Lamborghinien op fra en sjetteplads til en andenplads inden han overlod den til sin medkører, der kørte sikkert i mål på en andenplads.

I weekendens andet løb startede de to fra anden startposition, hvilket betød, at de reglementmæssigt skulle tage ti sekunders ekstra pittid, og det sammen med en uheldig safetycar-placering måtte de tage til takke med en sjetteplads.

“Andet løb var ikke optimalt, men vi var bare uheldige, så det er der ikke så meget at gøre ved. Bilen kørte fantastisk, men vi håber at opdateringen af Balance of Performance vil give os lidt mere fart de lange stræk,” slutter Martin Vedel, der kører næste afdeling i den italienske GT-serie om 14 dage på Paul Richard.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Ny teknik kan redde dieselmotoren

Elbil med femstjernet sikkerhed