in

Tre DTC-kørere i Lamborghini-race

Der var en, der var to og der var tre DTC-kørere i aktion i Lamborghini Super Trofeo på Nürburgring i weekenden.  

Alle tre fra LM Racing. 

Det var Dennis Lind, der har kørt et par år i serien med stor succes, det var Frederik Schandorff, der er Lamborghini juniorkører, og som har udviklet sig flot siden debuten tidligere på året, og så Jacob Mathiasen der debuterede i serien på Nürburgring. 

Dennis vandt en afdeling i Pro-Am og blev nummer to i den anden sammen med svenskeren Simon Larson, mens Schandorff blev nummer syv og tre i Pro-Cup sammen med belgieren Niels Lagange. 

Jacob Mathiassen opnåede en sjette og en niendeplads i Pro-Am. 

“Jeg havde forventet lidt mere, men som debutant sammen med en rutineret medkører og på brugte dæk, var det vel ok,” siger Jacob til Vildmedbiler.dk.

…

Renault Academy Driver Christian Lundgaard havde med en tredje- og femteplads ikke en af sine allerbedste dage Renault Eurocup på Nürburgring , men det havde nogle af konkurrenterne til mesterskabet heller ikke, så han udbyggede sin føring i den samlede stilling. 

…

Ulrik Linnemann nåede ikke finalerunden i EM Rallycross Supercars i Letland og sluttede på sjettepladsen i mesterskabet. 

…

Med to pole-positions, to hurtigste omgange og to sejre sikrede Nicklas Nielsen sig i Barcelona den samlede sejr i Ferrari Challenge Europe for Pro-kørere en runde før tid.

… 

Et løb til glemmebogen. Christian Rasmussen var klar i spyttet efter næstsidste runde af US F4 Championship på New Jersey Motorsports Park. Det blev til en sjette- og to niendepladser, der dog indbragte 10 points til mesterskabet, hvor Dragør-køreren fortsat er på tredjepladsen inden finalen, der køres i forbindelse med det amerikanske F1-Grand Prix i oktober.  

Den anden dansker, Benjamin Pedersen, havde heller ikke en god dag og røg ud af Top-3 i den samlede stilling.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Hyundai og KIA giver elbilen ny mening

Ford Mondeo ind i kampen som hybrid