in

Nicki Thiim er på vej til Aston Martin.

Nicki Thiim overvejer i skuffelse over ikke at have fået et DTM-sæde i 2016, at sige nej til en ny fem-årig kontrakt med Audi.

Og i stedet takke ja til en fabriksaftale med Aston Martin.

Det fortæller flere kilder uafhængigt af hinanden til vildmbiler.dk.

Desværre har det ikke været muligt at få en kommentar fra hovedpersonen selv.

Nicki Thiim har leveret varen hos både Audi og Porsche, men mangler at tage de afgørende skridt op i de helt store klasser.

Hvad årsagen er, har vi ikke kendskab til, men det er i hvert fald ikke de køremæssige evner, der er i vejen.

Nicki Thiim er en af verdens bedste GT-kørere.

Og eneste dansker på Autosports rangliste over de 50 bedste racerkørere i verden.

Han blev, som skrevet på vildmbiler.dk, nummer 45.

Skifter Nicki Thiim til Aston Martin, kommer han til at køre samme med Marco Sørensen, der også har fået en fabrikskontrakt med Aston Martin i WEC næste år i den danske Young Driver Aston Martin i GTE.

I GT Pro-klassen.

Det vil sige også Le Mans.

Her skal de tre dyste med Christina Nielsen, Mikkel Mac og Johnny Larsen i Formula Racing Ferrari, Jan Magnussen i Corvette, Porsches fabrikskører Michael Christensen i 911 RSR og David Heinemeier Hansson også i Porsche 911 RSR.

Det bliver helt vildt.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

DS 4 Crossback med mod på lidt mere!

Massive Motorsport får fabriks-aftale