Danmarks to store motorsportsevents i henholdsvis Aarhus og København skifter ud i toppen.
Classic Race Aarhus meddelte for nyligt, at Mike Legarth efter fire år på direktørposten stopper, og Jens Peter Lange fortæller til vildmbiler.dk, at han efter seks år i dag fratræder stillingen som adm. direktør for selskabet bag den københavnske motorsportsevent.
”Det har været en spændende opgave at stå i spidsen for en velgørende organisation med 1000 frivillige og masser af udfordringer, men også krævende. Med bopæl og egen virksomhed i Kolding er det ikke længere muligt at håndtere begge opgaver helhjertet. Jeg er stolt over det organisationen og ikke mindst de frivillige har skabt gennem de seneste fire år, og glæder mig til fortsat at bidrage til dette fantastiske event i Aarhus”, siger Mike Legarth.
Fra Jens Peter Lange lyder det:
“At forlade Copenhagen Historic Grand Prix har været en meget svær beslutning. Min tid i selskabet har været både hektisk og privilegeret, og jeg er taknemmelig for, at jeg sammen med mit kompetente team af tætte medarbejdere, har kunnet skabe fundamentet til den enorme succesvækst, som CHGP har oplevet siden 2013.”
I Aarhus er det den lokale erhvervsmand, 58-årige Poul Dalsgaard, der skal stå i spidsen for Nordeuropas store racefestival.
Classic Race Aarhus er lige nu i kontakt med interessante emner, der skal overtage styringen af den sportslige del af løbet.
Hos CPHG har man endnu ikke fundet en afløser for Jens Peter Lange.
GIPHY App Key not set. Please check settings