in

Mikkel Mac i Ferrari i GT-serie

Trods sin unge alder har 24-årige Mikkel Mac allerede flotte sejre på sit racer-CV.

Han har vundet European Le Mans Series og har været til start i 24-timers Le Mans for danske Formula Racing i deres Ferrari 458’er.

Og i denne skal han så forsøge at vinde GT Open-serien for AF Corses søsterteam, det Schweiz-baserede Spirit of Race i en Ferrari 488 GT3.

“Jeg er stolt over at teame op med AF Corse og Spirit of Race og glæder mig helt vildt til at komme ud på racerbanerne igen. Jeg havde en udfordrende 2016-sæson, men det har ikke gjort mine ambitioner mindre,” fortæller Mikkel Mac, der har haft tæt kontakt til Ferrari-støttede AF Corse i fire år.

Mac skal dele sæde med den 45-årige portugiser, Miguel Ramos. En rutineret herre, der startede sin karriere i 1991 og har vundet 54 løb og i alt 145 podieplaceringer.

Deltagerne i GT Open var ved den første test i serien den 18. februar i Barcelona, før Mikkel Mac havde aftalen med Spirit of Race på plads, en blanding af bronze-kørere, de fleste af dem, fem guld-kørere, Mikkel Mac, en sølvkører og en fra øverste hylde, en platinium-kører.

Det er Vitantonio Liuzzi, der også kører for Spirit of Race. Andre kendte navne er Johnny Mowlem og Olivier Beretta.

GT Open afvikles over syv løbsweekender, og der køres på nogle af Europas mest berømte racerbaner. En weekend består af to træninger, to kvalifikationer samt to løb.

Der køres  i tre klasser i GT Open, Pro, hvor Mikkel Mac deltager, ProAm og AM

Der er dags dato anmeldt 19 biler i klassen, med en klar overvægt af Ferrari, en enkelt Porsche 991 GT3 Cup, to Lamborghini Huracan GT3, to BMW M6 GT3, en Audi R8 LMS Ultra og en Bentley GT3.

Kontrakten med Spirit of Race betyder, at Mikkel Mac må droppe åbningsløbet og Night Race i DST-serien, som han også deltager i.

Mikkel Mac tester for første gang med teamet den 3.-4. marts på Paul Richard i Frankrig. En bane han kender rigtigt godt.

Hans første løb for sin ny arbejdsgiver bliver på Autódromo do Estoril vest for Lisabon  den 29. april. 

 

Her køres GT Open 2017:

    Estoril 29-30.04.2017

    Spa 27-28.05.2017

    Paul Ricard 10-11.06.2017

    Hungaroring 01-02.07.2017

    Silverstone 02-03.09.2017

    Monza 30.09-01.10.2017

    Barcelona 28-29.10.201

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

Fiat dækker op til fest for ny Tipo

Renault-boss: Vi tester Lundgaard