in

Michael Christensen tester Porsches LMP1

Porsches danske fabrikskører, Michael Christensen, er ude på en vigtig mission, der kan give ham et sæde i den tredje LMP1 919 Hybrid, som Porsche forventes at sætte ind i næste års Le Mans, og som bringer ham i direkte duel med Tom Kristensen.

Sammen med den franske kører Frédéric Makowiecki, kører Michael Christensen en tre dags-test på den franske Formel 1-bane Magny-Cours. Et strategiske led i Porsches Team forberedelser frem mod næste runde af Sports Car World Endurance Championship WEC, der køres i Austin, Texas. I denne sæson kører Michael Christensen en Porsche 911 RSR i den amerikanske TUDOR United SportsCar Championship.
”Michael (Christensen, red.) og Frédéric (Makowiecki, red.) har fortjent denne chance med deres resultater i vores GT fabriks-program,” fortæller chef for Porsche motorsport Hartmut Kristen.
”Jeg er særdeles tilfreds med at Michael, der er forfremmet fra vores junior program, til at være fast fabrikskører, har bevist sin værdighed til denne test. Det understreger at vores systematiske og langsigtede udviklingsarbejde med unge talenter virker.”

Porsche udvalgte i 2012 Michael Christensen til deres Porsche Junior program efter at danskeren med udmærkelse, havde været igennem en hård udvælgelsesproces sammen med flere talentfulde konkurrenter og håbefulde aspiranter fra hele verden. Efter kun én sæson i den tyske Porsche Carrera Cup, og en sejr på Hockenheim, avancerede Michael Christensen til Porsche Mobil 1 Supercup, der af mange anses for at være verdens hårdeste mærkeserie, hvor han vandt løbet på Nürburgring, og ved sæsonens afslutning kunne hyldes som vinder af Rookie-mesterskabet.
Forud for 2014-sæsonen blev Michael Christensen forfremmet til Porsche fabrikskører og gengældte tilliden ved at vinde det klassiske 12-timers løb på den legendariske Sebring-racerbane i USA – i øvrigt Porsche-kørerens blot andet løb i dette års TUDOR United SportsCar Championship i hans Porsche 911 RSR.

“Da jeg fik opkaldet og blev fortalt, at jeg skulle teste Porsche 919 Hybrid, kunne jeg næsten ikke tro det var sandt,” fortæller Michael Christensen.
”Det er en helt fantastisk racerbil. Det ekstra boost, fra de elektriske motorer, efterlader dig nærmest stakåndet. Det sagt, så føler jeg, at jeg hurtigt fik tilpasset mig bilens karakteristik, også takket været Marc Lieb, der har været en stor hjælp ved testen. For mindre end et år siden var han også GT-kører, og han kan sagens huske sine første LMP1 test-kilometer,” udbyder en stolt racerkører.
Michael Christensen og Frédéric Makowiecki stiftede første gang med bekendtskab med Porsche 919 Hybrid i sidste uge i Weissach. Dér, hos Porsche Motorsport, fik de to kørere støbt et personligt sæde, og ingeniørerne fra LMP1-programmet kunne forklare dem om hver funktionsknap i cockpittet. Derudover var der mulighed for et par virtuelle omgange i den innovative sports prototype i teamets simulator. Som support ved testen i Magny-Cours er tyske Marc Lieb til stede, sammen med newzealænderen Brendon Hartley, der også vil komme bag rattet.
”Som LMP1-team har vi et signifikant udbytte af vores utrolig velfungerende udviklingsprogram og kvaliteten af vores kørerbesætning i GT-sportsvogne. Marc Lieb er det perfekte eksempel, med hans egen succes fra junior programmet til prototype, som er den højeste ære en Porsche fabrikskører kan opnå i dag. Ved at tilbyde Michael og Frédéric denne test, kan vi give noget tilbage til vores motorsports-familie. Begge har udført deres arbejde sublimt og de fortjener denne mulighed,” slutter Fritz Enzinger, vicepræsident for LMP1.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Rekordmanden

Christina Nielsen går efter topresultat