in

Michael C. optimist før Le Mans

Weekendens løb i det amerikanske TUDOR-mesterskab på Laguna Seca i Californien var sidste stop før Le Mans for de to danskere, Jan Magnussen og Michael Christensen.

Og efter det løb at dømme, står den unge Porsche fabrikskører med de bedste kort på hånden

Michael Christensen sluttede nemlig på tredjepladsen sammen med franskmanden Patrick Pilet, mens Corvettes fabrikskørere, Jan Manussen og Antonio Garcia, måtte nøjes med en beskeden syvendeplads.

Beskeden, fordi parret har været den store oplevelse i sæsonen første løb.

Michael Christensens succes skal ses i lyset af, at han kørte begge Porsches fabriksbiler, altså dobbeltjobbede han.

I den anden Porsche kørte han sammen med Jöerg Bergmeister, og de sluttede på femtepladsen.

”At skulle skifte mellem to biler i et løb på 2 timer og 40 minutter kræver ikke kun en ekstraordinær forberedelse, men også et ekstraordinært strategiarbejde både for vores indsats i løbet men også i pitten,” fortæller Michael Christensen. 

Han fortæller også, at kampen på asfalten var benhård.

 ”Konkurrencen i GTLM klassen er utrolig tæt, og vi skulle klemme alle fartressourcer ud af vores Porsche 911 for at følge trop med de to BMW’er, der sluttede foran os” 

Tredjepladsen kom i hus bare 14 dage efter Michael Christensen blev nummer to i premieren i WEC på Silverstone.

Nu gælder det så Le Mans, og det bliver stort med flere danske kørere med vinderpotentiale.

”Le Mans er årets højdepunkt, ikke kun personligt, men også for Porsche. Og jeg føler, vi er godt forberedt. Intet er sikkert på Le Mans, men vores indikationer er gode og jeg ser vildt meget frem til den franske løbsklassiker,” slutter Michael Christensen. 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

GIPHY App Key not set. Please check settings

McLaren vil udfordre Ferrari på motorvejen

Fortjent opmuntring til Nykjær