in

Ingen Plan B for Kevin

Det anses nu for sikkert at Fernando Alonso kører for McLaren i 2015. Det betyder at enten Jenson Button eller Kevin Magnussen ikke er med formel 1-feltet næste år – der er simpelt han ikke plads til enten den danske rookie eller den engelske veteran i andre teams.

Jenson Button har selv været ude og luftet muligheden for at hans plan B kunne være sportsvogne, måske som teamkammerat eller ligefrem afløser for Tom Kristensen hos Audi, der endnu ikke har meldt ud om fabrikken 2015-lineup. Porsche, der også var i forbindelse med Button, har til gengæld meddelt, at de fortsætter med deres nuværende seks kørere i sportsvogns-VM.

Men Magnussen har ingen plan B.

Hvis man starter fra toppen, så Nico Rosberg kontrakt med Mercedes til langt ud i fremtiden, og Lewis Hamilton til og med næste år. Ferrari har kontrakt med finske Kimi Raikkonen og Sebastian Vettel er på plads med en langtidsaftale. Hos Lotus er Pastor Maldonado bekræftet, og Romain Grosjean mangler kun at sætte sin afgørende krusedulle på en 2015-aftale.

Red Bull beholder den succesrige Daniel Ricciardo og har skrevet ny kontrakt med den tidligere Toro Rosso kører, Daniil Kvyat. Det betyder dog ikke at det er et ledigt sæde ved siden af den unge Max Verstappen som har skrevet sin kontrakt med Toro Rosso: Teamet fortsætter enten med Jean-Eric Vergne eller tager de en af deres unge junior kørere ind.

Williams beholder sine to kørere (Felipe Massa og Valtteri Bottas) og hos Force India har Nico Hülkenberg kontrakt, mens teamchef Vijay Mallya udtalt at Sergio Perez kører den anden bil.

Da de to bundteams, Marussia og Caterham for to uger siden måtte dreje nøglen om pga. Økonomiske bproblemer, er det eneste team der er tilbage Sauber. De havde indtil fornylig ikke nogen kørere officielt, men nu har den svenske Marcus Ericsson og Felipe Nasr skrevet kontrakt for næste år.

Kevin Magnussen har altså definitivt ikke andre muligheder end sit nuværende team, McLaren. Han vil dog ikke stå tomhændet tilbage. McLaren har investeret meget i danskeren, og vil formodentlig ikke droppe et talent i Magnussens klasse fuldstændig. Han vil i givet fald blive McLarens reservekører/tredje kører, og eventuelt få have mulighed for at køre i fredagstræningerne.

Men at være ”førtids-pensioneret” formel 1 kører i en alder af 22 år er næppe drømme scenariet for den unge dansker.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Jaguar F-type med 4X4 

Hvordan gør DASU egentlig?