Hotel Nimb bliver i morgen, onsdag, rammen et pressemøde, der vil trække journalister til fra nær og fjern.
Her vil Le Mans-ikonet Tom Kristensen fortælle om sine fremtidsplaner.
Og der gættes allerede på flere scenarier.
Stopper han karrieren efter 23 år med speederen i bund. Det tror jeg på!
Tager han et år, som den nuværende kontrakt forpligter ham til? Det tror jeg ikke på, den chance vil han ikke tage!
Træder han ind i rollen som højrehånd for motorsportschefen Dr. Ullrich. Heller ikke det tror jeg på. Tom har været meget væk fra familien, og nu er det deres tur til at være førstevælger.
Eller bliver han ambassadør for Audi. Den tror jeg. Det vil være et perfekt match for den præsentable verdensmand, der har Audi-værdierne helt inde under huden.
Hvad tror du?
Du kan give din mening til kende nederst på siden.
Dr. Ullrich deltager selv i pressemødet, så det ER noget stort, der vil blive meddelt.
Tom Kristensen har tidligere i år luftet tanken om at stoppe karrieren. 2014 har ikke været hans år, specielt ikke i WEC, hvor Audi har haft svært ved at gøre sig gældende i kampen med Toyota og Porsche.
Men lad os nu se, vi følger begivenheden tæt.
Men uanset hvad der bliver meddelt, skal Tom Kristensen have stor tak for alt det han har beriget os med, på og uden for banen.
Jeg har om nogen været tæt på!
GIPHY App Key not set. Please check settings