in

Her er Michaels arbejdsplads

Forestil dig at køre 330 kilometer i timen i silende regn og skal overhale en langsommere kørende bil – samtidig med at skulle holde øje med en computer.

Det lyder helt vanvittigt.

Men sådan er virkeligheden for nutidens vovehalse i 24-timers-løbet på Le Mans.
Vildmedbiler.dk har sammen med Porsches fabrikskører, Michael Christensen, kigget på det højteknologiske rat, der sidder i fabrikkens LMP1-prototype.

Det er måske fejlagtigt, at kalde det et rat, for det er faktisk bare en rektangulær plade med en krans og en hulens masse elektronik.
“Rattet” består af en lille skærm, 24 lamper og knapper foran og seks bagpå. Det er hvad Michael Christensen skal have styr på selv under de vanskeligste betingelser.
“Inden vi kommer i bilen, har vi trænet rattets funktioner på fabrikkens simulator, så vi kan betjene det i søvne,” fortæller Michael Christensen til vildmbiler.dk.

Han fortæller også, at det ikke er alle kontakter, han selv skal vælge at bruge.
“I de fleste tilfælde kommer der besked over radioen, hvad jeg skal gøre, og så er det jo livsvigtigt at vide, hvad den enkelte knapper gør med bilen. De skal kunne betjenes med lukkede øjne. Bag rattet sidder skiftepadlerne til styring af koblingen og gearkassen.  Dem bestemmer vi selv over,” siger Michael.

Skærmen i midten af rattet giver en masser informationer om hastighed, gearvalg, batteristatus, transmissionsstatus etc.

Øverst til højre sidder en knap til kontrol af lysstyrken i skærmen om natten, mens der til venstre er en knap til at regulere radio-styrken.

Der er selvfølgelig også en knap til at styre intervallerne på viskerne.

De oftest anvendte kontakter sidder i rattets sider, så de let nås med tommelfingeren. En blå knap øverst er til overhalingslyset, og den bruger LMP-kørerne gennem hele løbet, når de skal overhale langsommere biler.

En rød knap til venstre på rattet er meget vigtig, for når der trykkes på den, får motoren et boost fra el-motoren til en overhaling. Men den skal bruges med omtanke, for køreren må kun bruges en vis mængde energi pr. omgang.

På rattet sidder der også knapper, der kan bruges til at justere forholdet i trækkraften mellem for og baghjulene, og til at fordele bremsebalancen.

Kontakter længere nede på rattet er til at betjene drikkesystemet og til at sætte transmissionen i neutral.

En rød knap nederst brugs til at aktivere sprinkleranlægget og en anden til at begrænse farten i pitten.

Øverst er der grønne knapper til kommunikationen samt en OK-knap til at bekræfte, at en indstilling er udført.

Her er der tale om drejekontakter, og kun til brug på de lange lige stræk, da den ene hånd skal fjernes fra rattet.

Derudover er der drejekontakter til motorstyringsprogrammer, brændstoftilførsel, forvalg af bremsebalance, traction control på tørt og vådt underlag samt hybrid-indstilling.

For at  gøre kontakter og knapper synlige i mørke, er de fluorescerende og reagerer på lys fra en lille lygte i toppen af kørerens styrthjelm.

Rattet er lavet af carbon, mens ratkransen er beklædt med ru gummi. Det giver køreren et godt fast greb om rattet og en god følelse med servostyringen og dermed forhjulene.

Og det koster en formue.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Billigbil får klø i sikkerhedstest 

Tesla-ejere mest tilfredse