in

GT-rookie: Ny kørestil nødvendigt

Al begyndelse er som bekendt svær!

Også for racertalentet Anders Fjordbach.

Det gik ikke som ventet, da han første gang skulle teste sin ny Audi R8 LMS Cup-racer på Paul Richard i Frankrig.

“Jeg døjede med at finde det rigtige set-up og fandt aldrig farten,” fortæller han eksklusivt  til vildmbiler.dk. 

Så det var med nogle betænkeligheder i bagagen, da han kort tid efter drog til Misano i Italien for at fortsætte testarbejde.

“Da bilen ikke ville som jeg, så måtte jeg gøre, som den ville. Jeg måtte ændre på min kørestil og være mere aggressivt ind i svingene,” siger Anders Fjordbach. 

Og det gav pote.

Tiderne blev bedre og bedre og han var hele tiden med helt fremme i front.

Anders fortæller, at Audien er en meget mere rå racer end fx Porsche Cup- og Mercedes SLS-racerne, som han har kørt langdistancerace i med store succes.

“De er meget mere eftergivende end Audien, der kræver en hård og fast hånd.” 

De gode tider i den afsluttende test lover godt for indsatsen i den stadig voksende Blancpain GT-serie, hvor også danske Martin Jensen deltager med sin Ferrari 358.

Anders Fjordbach kører for det tjekkiske team I.S.R., og det er han meget begejstret for.

“De er super professionelle og med den erfaring, de har oparbejdet efter flere år i toppen af international formel-racing, ved de lige, hvilke knapper der skal trykkes på,” fortæller Aalborgenseren med bopæl i Hamborg. 

Han skal køre sprint-serien sammen med sin bror, Thomas, og endurance-serien sammen med to endnu ikke navngivne medkørere.

“Der står to rigitig gode italienske kørere parat med penge i hånden, så jeg tror, vi snart har dem på plads,” siger Anders. 

Endurance-serien omfatter både tre, seks og 24-timers løb, mens sprintløbene køres over to gange 60 minutter.

Første løb i Blancpain-serien køres på Nogaro i Frankrig i weekenden.

Eurosport sender fra alle løbene.

Så hold øje med bil nummer 75.

 

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Porsches ny seje sommerbil

Dusør på stjålet racer: 100.000 kr.