in

Ferrari-mester i GT3 på Monza

Nicklas Nielsen vandt med to sejre i Barcelona i weekenden årets Ferrari Challenge-mesterskab, og i næste weekenden debuterer han i en Ferrari 488 GT3 i GT Open for Luzich Racing på Monza. 

Her skal han køre i samme team som en anden Formula Racing-støttet kører, Mikkel Mac, men i det amerikanske teams bil nummer to. (52). 

Nicklas Nielsen skal dele bil med tredje generation Eddie Cheever, der er en meget rutineret kører mange store internationale GT-løb på sit CV.  

De to GT Open-debutanter erstatter Daniel Serra og Marco Cioci, der skal køre i andre serier i weekenden. 

Nicklas Nielsen har testet to gange for Luzich Racing på grandprix-banen ved Barcelona med Mikkel Mac ved pitmuren den ene gang. 

“Det var godt, det jeg så, så jeg forventer mig meget af Nicklas og Eddie på Monza,” fortæller Mikkel Mac til Vildmedbiler.dk. 

Luzich Racing fører teammesterskabet med 75 point, mens presses hårdt bagfra af italienske Imperiale Racing, der har 73. 

“Vi har derfor brug for, at de to GT Open-debutanter skaber nogle point sammen, jeg tror endda, at de vinder det første af de to løb på Monza,” tilføjer Mikkel Mac, der selv fører det individuelle mester med ni point ned til nummer to. 

Som Mikkel Mac fortæller, har Nicklas Nielsen testet GT3-Ferrarien i to omgange, og han føler selv, at han løste opgaven rigtigt godt. 

“Vi prøvede en masse ting af, og jeg syntes det hele spillede, så jeg ser frem til løbet på Monza med både glæde og spænding. I en Ferrari på Monza, det kan næsten ikke blive større,” siger Nicklas til Vildmedbiler.dk 

VM-finalen i karting, OK Senior, stod ellers som septembers store begivenhed for Nicklas. Chancen for at vinde titlen var god bedømt ud fra testene på banen i Kristiansand. 

“Det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg ikke han køre VM, men chancen i GT Open er endnu større, så jeg kommer nok over det,” indrømmer han. 

Fremtiden ligger ikke i karting for den danske verdensstjerne, men i GT3, så det er med at holde sig til, når chancen byder sig.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Frederik Vesti har kurs mod Formel 3

Hyundai og KIA giver elbilen ny mening