in

DTC-mester uden penge til titelforsvar

 DTC-mesteren, Lasse Sørensen, er kommet i en økonomisk klemme. 

Hans hovedsponsor gennem flere år, Marel, der producerer udstyr til fødevareindustrien, har meddelt, at de slutter samarbejdet med udgangen af denne sæson. 

“Vi har haft et rigtigt fint samarbejde med Marel, så er da ærgerligt, at de nu trækker sig,” siger Lasses far, Ruben Sørensen. 

Det betyder, at Lasse Sørensen og hans bagland skal ud at skaffe nye penge, for han vil gerne køre og nyde en sæson med 1-tallet på sin racerbil. 

“Det bliver en vanskelig proces at finde pengene, men som regerende DTC-mester og med den udvidede Tv-dækning, der kommer næste år, må der være nogen, der kan se muligheden i at få deres produkt eksponeret igennem Lasse,” håber Ruben Sørensen. 

20-årige Lasse Sørensen, der er tidligere fransk mester i Formel 4, har fået det helt store gennembrud i Danmark i 2017.  

DTC-mesterskabet har ført ham fra ukendt til megakendt på et år. 

Lasse Sørensen håber meget på, at han kan få endnu en sæson i DTC, så han kan få endnu mere erfaring, inden han forhåbentligt drager til udlandet for at køre i større klasser. 

Målsætningen er helt klar; han vil, ligesom sin storebror, GT-verdensmesteren (lidt endnu), Aston Martin fabrikskøreren, Marco Sørensen, kunne leve af at køre GT-race. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra teamchef i Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl, John Nielsen, men vi følger op! 

 

Tidligere artikel om Lasse Sørensen:  

 

“Et af de største talenter, jeg nogensinde har arbejdet med!  

Danmarks første Le Mans-vinder, Super-John Nielsen, der om nogen, hvordan man spotter en racerkører med et stort potentiale, er ikke overrasket over, at Lasse Sørensen allerede i sin første fulde sæson kan lade sig hylde som DTC-mester.  

“Han måtte kæmpe hårdt for det, og han gjorde det,” siger John Nielsen.  

Lasse Sørensen vandt i 2014 det franske Formel 4-mesterskab, uden det store bevågenhed og selv om der fulgte en pose penge med sejren, var det ikke nok til, at han kunne fortsætte ad formel-vejen.  

Karrieren gik i stå, men et par imponerende indhop hos Casper Elgaards Massive Motorsport i DTC gav masser af positiv omtale.  

Og med en kontrakt med Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl og John Nielsen var banen åben for Aalborgkøren, der er lillebror til GT-verdensmesteren og Aston Martin fabrikskører, Marco Sørensen.  

“Med sin højde på 194 cm er Lasse en atypisk racerkører, og slet ikke formel-kører. Han er heller ikke særlig struktureret, men han kører fantastisk uanset i hvilken bil, han sidder,” siger John Nielsen.  

“Lasse har med sejren i DTC-mesterskabet på bare et år skabt sig et stort navn i Danmark, og det gør det nemmere for mig at sælge ham til udlandet.”  

John Nielsen sender dog ikke sin guldfugl ud i den store verden før efter næste sæson.  

“Lasse skal udnytte sæsonen som forsvarende mester til at hype sit navn og udbygge sit allerede store netværk, så han har baglandet i orden, inden han springer på racerkarrusellen” tilføjer John Nielsen.  

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Sindssygt: Sportsvogn med 5.000 heste

Bookmakerne tror på SEAT Arona