Mens Marco Sørensen kæmper for en fabrikskontrakt med Aston Martin Racing, skal hans lillebror, Lasse, på søndag forsøge at køre sig til en plads i Audi TT Cup.
Sammen med det store gokarttalent, Niclas Nielsen, er han blandt de udvalgte talenter, der skal kæmpe om et sæde.
Testen køres på Vallelunga i Italien.
Audi TT Cup blev kørt for første gang i år, og her blev Nicolaj Møller Madsen nummer to.
Vinderen af serien får hjælp af Audi til at komme videre i en af deres større racerbiler.
”Jeg ser frem til testen. Det er første gang, at jeg skal teste en bil med tag på, så det vil nok kræve en del tilvænning,” siger Lasse Sørensen.
“Det er selvfølgelig lidt af en kovending i min karriere, da mit mål altid har været at komme i Formel 1. Men her tæller penge mere end talent, og med priser på over 600,000 euro for et sæde, er det ikke realistisk for mig mere,” tilføjer han.
Derfor har Lasse Sørensen som storebror Marco valgt at gå GT-vejen.
“Min nye målsætning er Le Mans”.
For Niclas Nielsen handler karriereskiftet også om penge. Han har testet for flere formel-teams, og har gjort det godt, men så snart snakken om et sæde kom på tale, var penge det vigtigste.
GIPHY App Key not set. Please check settings