in

Christina Nielsen også i Ferrari i USA   

0

Som afsløret på vildmbiler.dk i sidste uge, har Christina Nielsen sat sin Aston Martin-racer til salg eller udlejning.

Hun vil videre efter en flot 2015-sæson.

Og det er hun nu kommet.

Den 23 årige racerkører har netop indgået en kontrakt med det amerikanske Ferrari-team Scuderia Corsa og skal køre den ny 488 GTB GT3.

Samtidig med at hun forventeligt også kører Ferrari i den europæiske Le Mans-serie med danske Formula Racing.

Ferrari-aftalen i USA betyder, at hun i 2016 fortsætter i den amerikanske TUDOR-serie, der næste år skifter navn til IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

”Jeg sætter stor pris på og er meget stolt over, at teamet der vandt mesterskabet viste interesse for mig” fortæller Christina Nielsen fra Los Angeles.  

Teamejer Giacomo, der er en af verdens største Ferrari-forhandlere, glæder sig også til det ny samarbejde.

”Vi er meget begejstrede for, at vi er blevet enige med Christina om, at køre for os i 2016” siger Giacomo Mattioli. 

Christina er allerede i gang med sine første opgaver som Ferrari-kører.

Hun rejste straks efter kontraktunderskrivelsen til Los Angeles, hvor hun på LA Motor Show var med til at præsentere den nye Ferrari 488 Spider.

Jan Magnussen er i øjeblikket eneste anden dansker, der er bekræftet i IMSA-serien næste år.

Det bliver den hurtige danskers 18. sæson i serien, som han har vundet to gange.

Christina Nielsen og Jan Magnussen bliver dog ikke konkurrenter, da Jan Magnussen kører for Corvette Racing i GTLM klassen.

Christina kører i GTD-klassen, der rangerer lige under GTLM.

IMSA WeatherTech SportsCar Championship starter med det klassiske 24 timers løb på Daytona den 30.-31. januar.

What do you think?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Her er KEO Racings dream-team 

Så meget kan du spare på din ny bil