in

BMW tilbage på Le Mans med M8 GTE

Først racerudgaven, så familie-versionen. 

BMW har i dag på Frankfurt Motor Show præsenteret den ny M8 GTE, der skal sættes ind i FIA World Endurance Championship og dermed Le Mans samt IMSA WeatherTech SportsCar Championship i USA næste år. 

På Le Mans for førte gang siden 2011, hvor de stillede op med en M3 GT2.  

Den ny M8 GTE får debut i 24-timers-løbet på Daytona Speedway sidste i januar næste år. 

M8 GTE er baseret på den ny gadebil, 8-serien og M8, der endnu ikke er officiel præsenteret. Det sker først på Los Angeles Motor Show i december.

Den fantastisk smukke racerbil er med en 4-liter, V8-motor med BMW TwinPower Turbo Technology og en sekstrins sekventiel gearkasse. 

Motorkraften er begrænset til 500 hestekræfter, 115 færre end gadeversionen, men med ekstrem chassis set-up, aerodynamiske detaljer og lavere vægt er den langt hurtigere på racerbanen

 

“BMW M8 GTE er vores ny GT-flagskib, og vi lægger ikke skjul på, at vi forventer os rigtigt meget af den,” sagde motorsportschef, Jens Marqardt ved præsentationen 

Det bliver BMW Team MTEK, der skal stå for operationen i WEC/VM, mens det endnu ikke offentliggjort, hvem skal håndere bilerne i USA. 

Det er BMW Team RLL, der servicerer de to M6 GTLM i IMSA-serien i år. Og det gør de godt. 

“Det bliver spændende at køre mod den ny M8 GTE i den kommende sæson. Den vil garanteret give os i Corvette og de andre mærker i IMSA og på Le Mans noget at tænke over. De har i allerede i den nuværende M6 GTE en potentiel vinderbil,” siger Jan Magnussen til vildmbiler.dk.

 

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

VIDEO: Se den ny danske Aston Martin  

Jaguar laver racerserie med elbiler