Men det gør mange andre, viser en ny dansk undersøgelse om vejvrede, foretaget af Rådet for Sikker Trafik og Transport DTU. 

Undersøgelsen afslører, at de mildeste former for vejvrede såsom at blive råbt ad og at man får “fingeren”, forekommer oftest. Derefter kommer trusler og at der bliver sparket eller slået på ens køretøj. I de mere sjældne tilfælde ender vejvrede med decideret fysisk vold. 

Sidst man undersøgte omfanget af vejvrede, var i 2008, hvor Det Kriminalpræventive Råd slog fast, at 24 pct. af trafikanterne havde været udsat for vejvrede.   

“Det er hverken godt for trafikkulturen eller for trafiksikkerheden, at stadig flere oplever vejvrede. Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at når man hidser sig op i trafikken, øger det risikoen for at køre galt, da de involverede bliver mentalt distraheret og får mindre fokus på trafikken. Derfor er det vigtigt, at vi får flere til at slå koldt vand i blodet,” siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik. 

Sådan bliver vi vrede i trafikken:
Vejvrede kan komme til udtryk på flere forskellige måder f.eks. som tilråb, tegn, fagter eller decideret vold. 

Har du inden for de seneste 12 måneder været involveret i en af følgende situationer: 

• Jeg er blevet råbt ad: 23 pct. (2008: 13 pct.. 
• Jeg har fået “fingeren” af en medtrafikant: 21 pct. (2008: 16 pct.). 
• Jeg er blevet truet af en medtrafikant: 7 pct. (2008: 3 pct.). 
• Mit køretøj (f.eks. bil, cykel, knallert osv.) er blevet slået på eller sparket til: 4.6 pct. (2008: ikke afrapporteret). 
• Jeg er blevet slået af en medtrafikant: 1 pct. (2008: 0 pct.). 
• Jeg har oplevet en eller flere former for vejvrede: 35 pct. (2008: 24 pct.). 

(Kilde: 2.000 adspurgte, Epinion for Rådet for Sikker Trafik og Transport DTU, offentliggjort november 2017). 

Derfor bliver vi vrede:
Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor nogle trafikanter reagerer med vejvrede i trafikken, mens andre ikke gør. Når man spørger de personer, der siger, at de har udøvet vejvrede, så svarer en stor del af dem (57 %), at det var fordi, at de blev forskrækket over en anden trafikants adfærd. 

Men når man spørger folk, hvorfor de tror at andre hidser sig op i trafikken, så svarer flertallet (64 pct.), at det er fordi, at folk ikke kan styre deres vrede. Der er altså en forskel på, hvordan man opfatter sin egen og andres vejvrede. 

“Hvis man udsættes for vrede i trafikken, er det vigtigt at huske på, at modpartens reaktion kan skyldes forskrækkelse. Der behøver ikke være ond vilje bag den voldsomme reaktion. Hjælp til at nedtrappe konflikten fx ved at forlade stedet eller acceptere, at andre kan begå en fejl, uden at du behøver at irettesætte dem,“ siger Mette Møller, seniorforsker, Transport DTU. 

Det viser undersøgelsen også: 

• Jo oftere man kører i trafikken, og jo mere stresset man er, jo oftere reagerer man med vrede. 
• Bilister er oftere involveret i vejvrede end cyklister. 
• Mænd er oftere involveret i vejvrede end kvinder – men forskellen er blevet mindre i de senere år. 

Gode råd – sådan håndterer du din vejvrede: 

• Bevar roen, selv om du bliver forskrækket over en anden trafikants adfærd. 
• Husk på, at den anden trafikant næppe ville genere dig. 
• Alle kan lave en fejl, og det hjælper ikke at blive vred. 

Gode råd hvis du udsættes for vejvrede: 

• Trap situationen ned og forhold dig rolig. 
• Bliv siddende i bilen, hvis en trafikant er aggressiv over for dig. 
• Forlad stedet roligt og sikkert. 
• Vis tilgivelse og husk, at den anden måske blot blev forskrækket. 

FSå mange har oplevet vejvrede – fordelt på regioner: 

Region              2008               2016
Hovedstaden     28,5 pct.          41,0 pct.
Sjælland           23,2 pct.            34,0 pct.
Syddanmark      21,5 pct.           32,9 pct.
Midtjylland        21,9 pct.            29,8 pct.
Nordjylland       18,6 pct.           30,9 pct.
Hele landet       24 pct.              35 pct. 

The post Du giver da ikke fingeren i trafikken? appeared first on vildmbiler.dk.