DTC-mesteren Kasper H. Jensen har skrevet kontrakt med Massive Motorsport, og STARK fortsætter som hovedsponsor for teamet.
Det er blevet offentliggjort i dag.
“Det bliver utroligt spændende at arbejde på det mest vindende hold i DTC, hvor jeg kommer til at stå endnu stærkere i den kommende sæson,” siger Kasper H. Jensen om sine ambitioner for 2017-sæsonen.
Også STARKs marketingdirektør, Jesper Gaarde, glæder sig til at komme i gang med den ny sæson.
“Caspers team er indbegrebet af den vindermentalitet, professionalisme og det kompromisløse teamwork, der skal til, når du vil skabe de bedste resultater. Det er de samme værdier, som vi bygger på hos STARK,” siger han.
Casper Elgaard arbejder stadig på at finde teamets anden kører, der også bliver sponsoreret af STARK.
“Det er fantastisk allerede på nuværende tidspunkt at have sponsoraterne på begge biler på plads,” siger Casper Elgaard til vildmbiler.dk.
Dennis Lind ville klart være den bedste!