in ,

Classic Race Aarhus udskydes igen

Nordeuropas største racefestival, Classic Race Aarhus, er blevet flyttet fra 28.-30. maj til 17.-19. september 2021.

Da vi for et halvt år siden var nødt til at udsætte dette års udgave af løbet, var vi og alle andre ret sikre på, at pandemien allerede ville være under kontrol her i efteråret. Men det er jo desværre langt fra tilfældet – vi vil ikke ud i et kapløb med Covid-19, og derfor udsætter vi festivalen til september – det opfatter vi som rettidig omhu,” siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus.

Ved allerede nu at lægge sig fast på 17.-19. september har det traditionsrige racerløb i Aarhus også sikret sig, at logistikken omkring så stort et event er i orden. Både fra politisk og myndigheds hold har der været opbakning til udsættelsen.

Classic Race Aarhus har ønsket at udvikle arrangementet til en festival for hele familien.

“Og det bliver der ikke ændret på. Det store nye børnemotionsløb rundt på racerbanen vil være der – og så er vi rigtig glade for, at vores samarbejdspartner LEGO har meddelt, at de er klar med et om muligt endnu større set-up end først planlagt. Så vi får en fantastisk festival i september,” siger Poul Dalsgaard.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings

Så er der elektrisk nyhed fra Audi

Audi hylder racersejre med R8-model